Slider

Kursusbeskrivelse

Ugeprogram

Undervisere

Fotos

Tilmelding

Kursusbeskrivelse

Teori og praksis

Er du interesseret i selvforsyning og drømmer du om at producere en del af din egen mad? Selvforsyning er for alle, uanset om du har en kolonihave, villa eller et mindre husmandssted – og om ambitionerne er at supplere med frisk grønt fra haven i sommerhalvåret eller at få så høj en selvforsyningsgrad som muligt.

Vi blander teori og praksis:

Forundringens Have, højskolens økologiske forsøgshave, skaber rammerne, men vi finder også inspirationen, når vi tager ud på tur.

Du lærer om grøntsagsdyrkning (en- og flerårige), herunder sædskifte, kompostering og frøsamling, spiselige blomster, bær og frugttræer.

Vi ser på det lille husdyrhold, hvor vi tager udgangspunkt i høns og ænder, samt hvordan man skaber gode vilkår for at nyttedyr og bestøvere slår sig ned. Vi besøger også Hestbjerg Økologi med frilandsgrise.

Desuden arbejder vi med konserveringsmetoder, herunder fermentering og tørring for at have glæde af høsten længst muligt.

Vi kommer også omkring havedesign, så du får mest muligt ud af de rammer, du har. Endvidere besøger vi Nyborggaard, hvor egne afgrøder forarbejdes til helseprodukter, olie og stenkværnet mel.

Kurset tager afsæt i økologi, biodynamik og permakultur, og arrangeres i samarbejde med Praktisk Økologi.

Hele ugen bliver du forkælet af højskolens berømte økologiske køkken. I foredrag og morgensamlinger bliver du draget ind i højskolens traditionelle liv og hører om aktuelle emner i tiden.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Birtha Toft, daglig leder af ”Forundringens Have”, den økologiske og biodynamiske demonstrations- og nyttehave ved Vestjyllands Højskole
Kristoffer Ammitzbøll, højskolelærer og underviser i permakultur
Ane Bodil Søgaard, gæstelærer og lic. Scient. i biologi
Jens Otto Andersen, gæsterlærer, agronom og forskningskoordinator

Kurset er samtidig med “Maleri”, “Tegning”, “Med pensel & pagaj”, “Keramik” og “Landbrugets fortid, nutid og fremtid”.

Tilmelding

 

Download folder:

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 3900,-
Dobbeltværelse 4400,-
Dobbeltværelse med bad 4900,-
Eneværelse 4900,-
Eneværelse med bad 5400,-
   
Tillæg ved allergimad + 50,-
Evt. afbudsforsikring 250,-

.

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen.
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring
Essential SSL